Jeg har lige købt et CFXGA-kort til min C760 fra Devicenet USA, hvilket er rimeligt i pris nu pga. den lave dollar-kurs. Det fungerer fint med programmet Presenter (ikke Hancom Presenter), som kan vise slide-shows bygget op af billeder (gif, jpg, png) i et katalog på Zaurus'en. Der følger en lille remote-control med; den fungerer fint med Presenter, men det er lidt uigennemskueligt hvad de forskellige knapper skal bruges til. Kortet kan levere output i 800x600 og 640x480, og vist også til TV med det har jeg endnu ikke prøvet. Presenter har også mulighed for at man undervejs i præsentation kan "tegne på" billederne og f.eks. understrege ord, tegne pile osv.

Nu kan jeg eksportere mine PowerPoint præsentationer som png-filer og "afspille" dem på min Zaurus, så nu slipper jeg for at slæbe rundt på en bærbar - det glæder jeg mig til.